FORSIDE UDSTILLINGER KURSER BILLEDER VÆRKSTEDET OM TINE KONTAKT

KURSER

Tine Hind: Abstrakt model

KURSER 2017


Kontakt mig for nærmere oplysninger: tinehind@gmail.com



’Kaos og struktur’ – Ekspressiv og Minimalistisk Akvarel
Papirformat 1/6 – 1/1 Ark
15-19 maj: på Kunst og Design, Klosterport 4, Aarhus

Læs mere

Ekspressiv akvarel og blindtegning kombineret med en stram minimalistisk akvarel.

Lag på lag – undersøgelse af farven og mødet mellem den ekspressive og den strukturerede minimalistiske akvarel og den frie blindtegning. Mod til at lade det hvide papir spille en vigtig rolle. Ture til den nærliggende fiskerihavn som inspiration hvis vejret er til det.

Format af akvarellerne ½ og evt. hele ark.

Tidspunkt: 15–20 maj 2017


’Kombineret Akvarel og Grafik’
Tilde L. Carlsen og Tine Hind
9–10–11 juni: Den Blå Hest, værksted 10, Oddervej 80, Højbjerg

Læs mere

Tid: 9-10-11 juni 2017 Sted: Værksted nr.10, Den Blå Hest, Oddervej 80, 8270 Højbjerg

Pris: 3.350,- kursus afgift + forplejning (madlavning foregår ved fælles hjælp)

Overnatning står man selv for. (Men du er velkommen til at spørge om eventuelle lokale deltagere har plads)

Max. antal deltagere: 10

Indhold: Abstrakt/Ekspressiv og minimalistisk akvarel kombineret med højtryk/kolografi

Kursusbeskrivelse
Den første dag vil vi arbejde intensivt med de forskellige former for akvarel. Disse eksperimenterende akvareller vil senere danne bund for vores grafiske tryk.
Der vil blive mulighed for både at trykke i sort/hvid og i farver. Vi vil gennemgå flere forskellige højtryks teknikker.

Brug af sværter og grafiske værktøjer vil være inkluderet i kursusafgiften.
Papir og alt hvad der har med akvarellen at gøre skal I selv sørge for. Der vil blive sendt en materialeliste ud ved tilmelding. Der vil vi også anbefale hvilket papir der egner sig bedst.

Tilmelding til Tine Hind: tinehind@gmail.com
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til: 24255720

Herunder eksempel på akvarel og træsnit (højtryk) af Tine Hind

Bedste hilsner Tilde L. Carlsen og Tine Hind

Tine Hind - Som ilden

’Ekspressive/Minimalistiske Abstraktioner over Landskab/Akvarel maleri’
Eksklusivt week-end kursus med forplejning
15-16-17 september i Fjelstrup, Sønderjylland
Her er folder om kurset som pdf.

Læs mere

Et intenst week-end forløb hvor I bliver introduceret til en stram-abstrakt akvarel form kombineret med den ekspressive og frie blindtegning.

Ud over de mere strukturerede øvelser vil vi slå os løs og undersøge hvad farverne kan når vi slipper kontrollen og lader farverne yde – dette vil foregå indenfor en udstukket ramme. Ind i dette ekspressive landskab kan vi lade vores blindtegnings figurer udfolde sig.


’Akvarel og Blindtegning’
7. oktober kl 10 – 20. Nordjyllands Billedkunst lærere, Aalborg

Læs mere

Et intenst 1-dags forløb, hvor I bliver introduceret til en stram-abstrakt akvarelform kombineret med den ekspressive og frie blindtegning.
Ud over de mere strukturerede øvelser vil vi slå os løs og undersøge hvad farverne kan når vi slipper kontrollen og lader farverne flyde – dette vil foregå indenfor en udstukket ramme.

Ind i dette ekspressive landskab kan vi lade vores blindtegnings figurer udfolde sig.


’Abstrakt Akvarel og den levende model’
16–20 oktober: Kunst og Design, Klosterport 4, Aarhus

Læs mere

Hver dag fra kl. 10–16

Kurset vil bestå af en række dynamiske øvelser i akvarel med den levende model og bevægelsen som fokus.
Vi vil have 4 dage med model og 1 dag hvor vi bearbejder materialet fra de foregående dage. Der vil blive mulighed for at begrave os i en grundig undersøgelse af farven og få en legende indgang til billeddannelsen med modellen som inspiration og den abstrakte akvarel som redskab.

Billedgennemgang vil være en fast del af kurset.


Blomster/Abstrakt-Minimalistisk Akvarel Maleri
10-11-12 november 2017
Nærmere beskrivelse følger.


Portræt/Akvarel og Blandform
17-18-19 november 2017

Læs mere

Begge dage fra kl. 10–16

Pris kr 1.000,-

To intense dage hvor vi sidder model for hinanden (korte stillinger)

PLACERING & FORMAT
Med få streger at få skulder hals og hoved på plads
Retning – udtryk – bevægelse – lys og mørke – form og flade.

Arbejdet med portræt tegning har altid været noget helt særligt, når jeg med brug af alle midler, forsøger at trænge ind under overfladen, og fuldstændig glemmer mig selv.

Tilmelding:
E-mail: tinehind@gmail.com
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe på:
Tlf.: 24255720

Kærlig hilsen Tine Hind


Minimalisme/Komposition
25-26 november 2017

Læs mere

Med komposition som udgangspunkt for det minimalistiske akvarel maleri finder vi inspiration i udsnit af fotos. Det kan være fra vores eget lager, feks telefonen, fotobøger, blade eller andet.

Fokus vil stadig være på farven. Mødet mellem de forskellige farver. Brugen af brækkede farver og hvordan arbejder farverne sammen, skubber, trækker sig væk, blander sig osv.

Jeg undrer mig stadig over det rene vands enorme kraft.


Kommende kurser vil blive slået op her på hjemmesiden, du er også velkommen til at ringe: 24255720 eller skrive: tinehind@gmail.com


VIDEO
Tine Hind fortæller om sine billeder gennem en lang karriere som en af Danmarks bedste billedkunstnere (31:42)


ANDRE KURSER

Slip kontrollen og giv dig hen

Det bliver ikke et kursus i maleri, derimod får I muligheden for at se hvad akvarel og kridt kan,
hver for sig og i fællesskab. Snarere end at ”lære” at tegne, vil I få afprøvet blyanten og kridtet, hvad de kan på spidsen, på siden, på kanten … med hårdt eller let tryk … osv. Samt at I vil få  forskellige indgange til jeres eget måske endnu ikke opdagede lager af billeder.

Blindtegning

Blindtegning er mit yndlingsmedie, det er en måde at holde den ellers allestedsnærværende kritiker i skak, du kan ikke kritisere dig selv for noget du ikke kan se, du har på den måde mulighed for at arbejde mere frit og med større fornøjelse end hvis du har åbne øjne.

Jeg foretrækker at arbejde med erindringsbilleder, hvad kan jeg huske, hvordan så det eller der ud, hvordan var lugten, hvordan føltes det eller hvordan følte jeg. Du kan vælge at zoome ind på en enkelt følelse, dele den med de andre i gruppen, således at alle i gruppen arbejder med den samme følelse på samme tid, dette kan være temmelig voldsomt og også vældig befordrende for humøret. Oftest benytter jeg kridt og akvarel, to hænder og lukkede øjne.

Tur i landskabet - de store linier

Arbejde med uderummet, det store åbne landskab, eller træernes forløb i skoven, med kridt og akvarel. Være opmærksom på mellemrummene, lyset, udstraktheden eller det der helt tæt på. Himlens skyer, alle de forskellige grå nuancer, farten, bevægelsen i græsset. Duftene og temperaturen.

Akvarel

Er flydende, uforudsigelig, umulig at kontrollere og derfor fuld af overraskelser.

Kridt

Sortkridt er sortere og mere sanseligt når det bruges i vand … Det kan flyde med og flyde ud og det kan blive tykt og smattet, vidunderligt næsten skulpturelt.

Materialer

De materialer I selv skal have med: 2 pensler, nylon er måske billigere end hår, nr. 12-14.
2 bløde blyanter nr. 5–7, 1 blyantspidser, akvarelfarver, bare tag det med du har, hvis du har noget, ellers kan du købe dem der hedder van Gogh (jeg ved ikke om de er lysægte), jeg anbefaler følgende farver: 411, 708, 327, 227, 254, 506. Pris pr. tube er ca. 16.50 kr., de kan bestilles hos Art de Vos tlf.: 86135566

Er du interesseret?

Ring til mig på tlf. 2425 5720